Af Teit Rasmussen
Man skal stå tidligt op,
hvis man skal nå at få et glimt af ham. Mange brugere og sikkert også frivillige har sikkert aldrig set ham, men han er en af de ca. 135 frivillige, som hver uge arbejder gratis til gavn for seniorhusets mange brugere. Hans kreativitet og indsats er meget værdsat, ja faktisk ville seniorhuset både indvendigt og udvendigt mangle sine specielt grønne farver, hvis det ikke var for ham.
Og ham det handler om, er nok den person i seniorhuset, der med rette kan prale af den flotteste hårpragt sin alder taget i betragtning. Alene af den årsag bør det være muligt at spotte ham.
Nu er 78-årige Remon Kidholm bare ikke typen, som praler. Helsingoraneren hviler nok i sig selv, men hvis han skulle prale bare en lille smule, så ville han nok fortælle historien om dengang, han blev sat i arbejde for at passe på noget ganske royalt.
-Første gang, at jeg havde noget med kongehuset at gøre, var da Dronning Ingrid sammen med seks andre meget fine damer fra det københavnske borgerskab havde lavet borddekorationer til et arrangement med Haveselskabet i Frederiksberg Have. Her skulle jeg som ung mand passe på hele udstillingen, men noget glimt af dronningen fik jeg dog ikke, indleder Remon.
Han var både heldig og dygtig nok til på det tidspunkt at være ansat hos Gartner Preisler, som med hele 15 ansatte var en af Danmarks største og bedste blomsterforretninger med speciale i bl.a. storslåede kirkepyntninger.
En statsministers bisættelse
Remon praler ikke med det, men han var og er vist nok stadig den yngste, som her til lands nogensinde er uddannet gartner. Det blev han allerede som 17-årig, men han valgte efterfølgende også lige at gå i lære som blomsterdekoratør og siden dekoratør indenfor kunst og mode.
– Jeg var i mine yngre år bl.a. med til at pynte Københavns Rådhus i forbindelse med statsminister H.C. Hansens bisættelse. Han var ateist, så derfor foregik ceremonien fra rådhuset, som var indhyllet i et hav af blomster og flotte opsatser. Det var en stor oplevelse, fortæller han.
At Remon allerede som 17-årig kunne skrive færdiguddannet gartner på sit arbejdsmæssige visitkort hænger sammen med, at han kun lige nåede at få det meste af 6. klasse med, inden han kom i lære. Siden tog han som voksen revanche med masser af anden undervisning og aftenskole.
Udstyret med en vandkande!
Talentet hos Remon var og er stadig uomtvisteligt, eftersom han allerede som førsteårs lærling begyndte at undervise allerede udlærte blomsterbindere!
-Interessen for at kunne kombinere flere ting lå bare til mig, og hos Gartner Preisler fik jeg stort set lov til at prøve alt, fortæller Remon, som dog ikke har interessen fra fremmede.
-Mine forældre havde et gartneri lidt uden for Helsingør, og to af mine tre søskende er også udlært gartnere.
Mange år senere havner Remon i Odense, hvor han laver noget arbejde for nogle bekendte, som er involveret i et arrangement i seniorhuset. Gennem dem lærer Remon seniorhusets første formand, Christine Greisen, at kende.
-Christine mente åbenbart, at jeg kunne bruges til noget i seniorhuset, for da jeg kom til at kommentere nogle triste planter i Vandrehallen, blev jeg straks udstyret med en vandkande og hyret som seniorhusets ”grønne fingre”.
Fortsætter under billederen
Hygger sig
Remon har faktisk været manden, som siden seniorhusets åbning i 2011 har stået for udsmykningen af den store scene i Hal 2 og altså også været manden med de grønne fingre.
-Hele mit liv har jeg haft en voldsom fantasi, så ideerne til bl.a. dekorationerne på scenen kommer let til mig. Jeg kan allerbedst li’ at gå at hygge og pusle med tingene tidligt om morgenen, når der ikke er nogen i seniorhuset. Det har selvfølgelig sine praktiske fordele, så man ikke forstyrrer i de forskellige lokaler. Det sjoveste er, når man helt ubemærket kan stå og lytte sig til, hvad folk nu mener om den nye udsmykning på scenen eller blomsterne på bordene.
En del af Flittige Hænder
Remon Kidholm er organisatorisk set en del af seniorhusets såkaldte ”Flittige Hænder”. Gruppen består lige nu af 10 mænd, som hver især løser meget forskellige opgaver. Flittige Hænder er bl.a. med til at vedligeholde det indvendige af seniorhuset, men hjælper også med teknisk bistand, når Odense SeniorRevy skyder den af, eller når der skal udskiftes en pære eller noget skal repareres.
-Man skal helst ikke spørge mig om hjælp til noget, som er alt for teknisk. Og jeg har altid været meget impulsiv, så opgaver, der skal løses på bestemte tider, ligger heller ikke til mig. Det skal helst være lysten, der driver mig, og det at holde seniorhusets plante- og blomsterpark, når det passer mig, er ganske udmærket, siger han.
Det allerbedste ved seniorhuset
Socialt er Remon nok meget typisk for de mennesker, som kommer i Seniorhus Odense. Han er meget glad for fest og farver, og hvem elsker ikke god musik og et glas rødvin eller en kølig pilsner i godt selskab.
-Jeg hjælper ofte til i baren til jazzkoncerterne i seniorhuset. Her får man mulighed for at møde sjove og glade mennesker. Mennesker, som måske til daglig er dårlig til bens og bruger stok, men når musikken spiller, liver op og har smidt både stok og gangstativ. Det er jo en fornøjelse at se på, og som gør en i ekstra godt humør. Det er nok det allerbedst ved at komme i seniorhuset, lyder det meget inspirerende fra Remon.
Remons arbejdsliv har i den grad budt på farver, mange farver. Men det er også blevet til hårdt arbejde på helt gammeldags facon og alt for lidt skolearbejde.
Anerkendende nik fra Hitchcock
Når man arbejder med dekorationer, så er det meget naturligt, at man går lidt frem og tilbage og betragter sit værk. Og det gjorde Remon og de øvrige kolleger selvfølgelig også.
-Det er næsten ikke til at tro det, men arealet, hvor Rødovre Centrum, der er Danmarks første egentlige indendørs indkøbscenter, har jeg gået et pløjet tulipanløg op med hest. Helt fra barnsben hjalp jeg sammen med mine søskende til derhjemme på mine forældres lille planteskole, men at spilde bare et minut på at lave alt for mange lektier, det har jeg aldrig, siger Remon.
Debut i filmindustrien
På falderebet skal vi også lige have mødet med en vis Alfred Hitchcock med i denne historie. I 1966 var den meget karismatiske britiske filminstruktør og producer i København i anledning af indspilningen af spionfilmen ”Bag jerntæppet” med bl.a. verdensstjernerne Paul Newman og Julie Andrews i hovedrollerne.
-Jeg havde tidligere skaffet planter til bl.a. Nordisk Film, og en dag midt på sommeren det år kom direktøren fra Nordisk Film i selskab med en amerikaner og bad om hjælp til en bestemt scene i filmen.
En del af filmen skulle optages ved den russiske ambassade, men desværre havde russerne ikke intentioner om at give Hitchcock tilladelse til at filme på forsiden af den russiske ambassade. Og hvad gør man så? Ja man bygger bare sin egen tro kopi et andet sted.
-Min chef var først venligt afvisende, eftersom arbejdet skulle foregå fra klokken 16 om eftermiddagen til kl. 10 næste formiddag. Men jeg var helt tilfældigt på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, så chefen valgte til trods for sit indledende nej alligevel at spørge mig.
-Jeg har det sådan, at mod og uvidenhed hænger sammen, så jeg sagde straks ja til jobbet. Jeg fik selvfølgelig kolleger til at hjælpe mig med opgaven, som indebar, at vi bl.a. måtte rive et stengærde ned og flytte en masse planter og jord i et nærliggende grønt anlæg.
-Da klokken var tæt på 10 den følgende dag, hvor kulissen skulle være færdig, så træder jeg selvfølgelig nogle meter tilbage og tager et sidste blik på værket for at sikre, at alt er som det skal være. Jeg er jo meget optaget af mit arbejde, men kan så pludselig fornemme noget bag ved mig. Og så vender jeg mig jo om, og lige dér står Hitchcock, fortæller han.
Remon blev så forskrækket, men Hitchcock morede sig åbenbart kosteligt og var meget glad for det arbejde, som var udført.
-Han sagde ikke noget til mig, men kom bare med et anerkende nik som tak for min indsats. Det viste sig så senere, at der blot var tale om en form for prøveoptagelser, så bagefter blev hele molevitten pakket ned og fløjet til Hollywood og vist nok senere brugt i de rigtige optagelser, fortæller Remon.
Næppe almindelig bruger
Remon har gennem sit lange arbejdsliv været med til mange spændende opgaver herunder leverancer til det kongelige teater, været på opgaver i Tyskland, Norge, Sverige og flere år været med på et af verdens største og meste kendte blomsterudstillinger, Chelsea Flower Show i London.
Nu hvor Remon for længst er gået på pension, så er der ingen tvivl om, at han trods lidt sygdom lever det liv, som han godt kan lide.
-Jeg mangler måske mere viden om brug af IT, men på mine gamle dage, så klarer jeg mig ganske godt på et minimalt niveau. Så at skulle møde til undervisning på et bestemt tidspunkt, det har jeg nok svært ved stadig. Det ligger nok ikke i kortene, at jeg kommer til at være bruger af huset. Men jeg har som frivillig fået et rigtig godt netværk i seniorhuset. På grund af det sociale fællesskab, så føler jeg, at jeg har kendt mange hernede hele mit liv, selv om jeg måske kun har kendt dem i 4-5 år, slutter Remon.
Og ganske tæt er Remon faktisk blevet med en anden frivillig i huset, da han for nogle år siden blev ringforlovet med Lis, som tidligere har været en fast del af seniorhusets cafe, men nu har trappet lidt ned og hjælper lejlighedsvis med at stå i baren til husets jazzkoncerter.
Remon har aldrig været godt til at være alene, så han sætter stor pris på at være en del af seniorhusets frivillige og det fællesskab, huset byder på.
