Påskehilsen fra seniorhuset

Læs vores hilsen

 

MED ØNSKET OM EN GOD PÅSKE!
Kære brugere og frivillige,

Jeg håber, at du og din familie har det godt og fortsat passer på i disse Corona-tider.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give alle med tilknytning til Seniorhus Odense – brugere såvel som frivillige – konkret viden om, hvornår livet vender tilbage til mere normale tider, men det kan jeg desværre ikke.

Som de fleste ved, har myndighederne nu forlænget forbuddet mod ”andre forsamlinger på mere end 10 personer”, så det indtil videre løber til og med den 10. maj 2020. Her og nu ved således ingen, hvad der kommer til at ske efter den dato. Mit bud på en genåbning, og det er meget forsigtigt, er tirsdag d. 2. juni. Men eftersom brugere og frivillige i seniorhuset meget sandsynligt kommer sidst i ”udslusningskøen”, så kan det være, at vi slet ikke åbner mere på denne side af sommeren. Endelig kan det også være, at Odense Kommune kommer med anbefalinger eller påbud, der siger noget andet.

Jeg kan kun under de givne omstændigheder opfordre jer alle til at holde øjne med dagspressen og selvfølgelig smutte forbi seniorhusets hjemmeside i forhold til nyt. Det vigtigste er trods alt, at alle forbliver raske.

Med ovenstående ønskes I alle en nok meget anderledes og mindre aktivitetsforladt Påske end normalt!

Med venlig hilsen
Teit Rasmussen
daglig leder