Nyt musik-og sanglokale venter bl.a. i 2026

Musik og sang har altid været en vigtig del af de mange aktiviteter, som findes i seniorhuset. Og nu bliver der med støtte fra Odense Kommune endnu bedre forhold for byens seniorer.

Tilbage i juni 2020 besluttede et samlet byråd at igangsætte projekt Velfærdens Fundament, en samlet investering i velfærdens fysiske rammer på 1,8 mia. kr. Ud af den sum penge øremærkede bygens politikere samtidig en stor sum penge målrettet seniorlivet i kommunen. Pengene er afsat til at gøre Odense til en endnu mere attraktiv seniorby. 
 
På sit seneste møde godkendte Odense Byråd flere elementer omkring Velfærdens Fundament og specifik den såkaldte ”Seniorlivspulje”. Ét af ønskerne, der gik igen i inddragelsen, var et ønske om at styrke seniorhuset.  I løbet af 2026 kan der således forventes etableret overdækket cykelparkering til husets brugere ud til Langesøstien.

Der bygges desuden permanente herre- og dameomklædning i fitnessområdet. Og endelig ombygges et stort lokale, der p.t. bruges til opbevaring for dagplejen, til musikhus inkl. inventar samt akustikbeklædning af vægge og lofter og en lille scene til mindre koncerter. I den tilstødende bygning etableres der ekstra toiletter.