Hvis du har besøgt seniorhuset, så er der stor chance for, at du kan have set Dorrit Larsen. Hun er storforbruger af de mange aktiviteter, som foregår i seniorhuset. Og som hun siger, ”hvis jeg ikke havde seniorhuset, så ved jeg ikke, hvad jeg havde lavet”.
Tekst og foto: Teit Rasmussen
Hvis du en torsdag formiddag kommer forbi lokale 23, som er et af Ældre hjælper Ældres tre IT-undervisningslokaler i seniorhuset, så vil du med stor sandsynlighed kunne møde Dorrit Larsen. Dorrit sidder normalt lige inden for døren til venstre ved den første af lokalets i alt seks PC’ere. Du kan faktisk også et par gange om ugen støde på Dorrit i Motion & Fitness-lokalet for ikke at tale om Qi Gong i Hal 2, eller i seniorhusets hyggelige cafe, eller når der er foredrag eller andre interessante arrangementer på menuen. Dorrit er med andre ord storforbruger af tilbuddene i Seniorhus Odense og samtidig også en af de mere rutinerede brugere.
“Jeg har gransket lidt i historien, og det må have været for en 10-års tid siden i forbindelse med et af de såkaldte Seniorinformationsmøder, at jeg første gang kom i seniorhuset”, indleder Dorrit.
Seniorinformationsmøder er for de uindviede en møderække, hvor både nuværende og kommende seniorer/pensionister af Odense Kommune og Seniorhus Odense inviteres til et par timer med aktuel og relevant viden om rettigheder og muligheder som pensionist i Odense. Dette sker gennem korte oplæg og ikke mindst den populære ”Markedsplads”, hvor intentionen er, at kommende pensionister kan blive inspireret af det frivillige foreningsliv i Odense til et aktivt og indholdsrigt seniorliv.
“Jeg blev faktisk efter det møde så betaget af huset og tænkte, at jeg simpelthen måtte komme igen. Og det gjorde jeg kort tid efter og fik en meget fin modtagelse af en rigtig sød, imødekommende og smilende frivillig i receptionen. Hun viste mig rundt og fortalte en masse om seniorhuset, og de aktiviteter, som man kunne gå til. Og det har jeg altså så gjort nu i de seneste 10 år”, lyder det lidt stolt fra Dorrit.
IT blev starten
Og det blev IT og interessen for at styrke sine kompetencer på området, som gjorde, at Dorrit fandt vej til Ældre hjælper Ældre på 1. sal i seniorhuset
“Jeg havde forinden prøvet kræfter med en anden kursusudbyder i byen. Det var et relativt stort hold med 16-20 kursister med meget forskellige IT-faglige baggrunde. Det var næsten umuligt for underviseren at få alle med i modsætning til holdene hos Ældre hjælper Ældre, som er små, så her har jeg siden været på utallige hold”, fortæller hun.
Dorrit er oprindelig uddannet på et sagførerkontor med en uddannelse, som man nok i dag vil sidestille med en advokatsekretærs. Men hun har også arbejdet på revisionskontor og lønningskontor, så arbejdslivet har ofte været forbundet med tal og paragraffer.
Dorrit har på nær en kort afstikker til Sjælland altid boet og arbejdet i Odense. Hun har to børn og fire børnebørn. Dorrits søn fylder snart 60 år, så skribenten kan godt afsløre, at Dorrit er blevet 83 år.
“Jeg går nu til daglig ikke rundt og tænker på min alder, og at man er blevet gammel. Man må gøre tingene i det tempo, som man synes passer til en”, siger hun.
Vi hygger os!
Udgangspunktet for de fleste, som har meldt sig på et kursus, er naturligvis at blive klogere eller mere bevidst om egne evner og kompetencer. Men for Dorrit forholder det sig nok lidt anderledes.
“Vi hygger os gevaldig meget på vores lille IT-hold. Der bliver tid til at få snakket privat og vist interesse for hinandens gøren og laden. /
-Nogle gange får vi ikke lavet det store, andre gange når vi en hel masse, indrømmer Dorrit, som efter lidt betænkningstid når frem til, at hun aktuelt går på kursus for at blive mere fortrolig med Windows 10.
“Jo hyggen er i centrum. Og jeg indrømmer gerne, at jeg i den grad savnede seniorhuset, da huset var lukket på grund af Coronaen. Jeg fik jo på en eller anden måde alligevel tiden til at gå, men jeg kan godt li’ at have mennesker omkring mig. Og styrken ved seniorhuset er jo, at så snart man træder inden for døren, så bliver man altid i godt humør. Man taler med hinanden på kryds og tværs og kan risikere at møde folk, man ikke har set i en menneskealder. Du finder altid glade mennesker, så jeg tror, at sure mennesker generelt har det svært i seniorhuset”, lyder det glade budskab fra Dorrit.
Ivrig avislæser
Dorrit tilhører den generation, som er trofast avislæser. Og den kyndige vil naturligvis vide, at der ikke er andet end en enkelt lokalsprøjte tilbage i Odense. Og her har Dorrit ind i mellem gennem læserbreve givet sin mening til kende. Dorrit har det nemlig godt med at få sagt sin mening.
“Besparelser på ældreområdet er ofte det, man læser om i avisen. Jeg kunne godt ønske mig, at Odense Kommune gjorde meget mere for den ældre generation. Man har dog valgt at investere i et seniorhus, og jeg tror, at kommunens politikere skal være mere end glade for seniorhuset. Hvis vi ikke havde et sted som seniorhuset at gå hen, så ville mange simpelthen sidde og visne op derhjemme”, siger Dorrit med en slet skjult henvisning til det store arbejde som frivilligheden er med til at løse i forhold til ensomhed blandt ældre.
Når Seniorhus Odense åbner efter en velfortjent sommerferie, ja så bliver det en synlig og praktisk forringelse, at den gratis havnebus i det kommunale budget er sparet væk.
“Det er jo et godt eksempel på en forringelse, som betyder meget for de seniorer, som er afhængig af offentlig transport. Og så er der lidt langt at gå fra stoppestedet ved Ny Kongevej, Næsbyvej eller Rugårdsvej for dem, som ikke er så godt gående. Her har man i hvert fald ikke tænkt på de ældre medborgere og reelt afskåret nogen fra at blive en del af et fællesskab”, lyder det bestemt fra Dorrit.
Mental og fysisk sundhed
Seniorhuset er ikke kun begunstiget af sine mange brugere som Dorrit, men i særdeleshed af sine frivillige.
“Jeg synes, det er fantastisk, at så mange mennesker har tid og lyst til at være frivillig og yde noget til gavn for nogen, de slet ikke kender. Cafeen er altid god for flot smørrebrød til billige priser, og man møder altid søde frivillige, som har mange sjove kommentarer
“Det gælder faktisk hele vejen rundt i seniorhuset. Jeg tror aldrig, at jeg har mødt et menneske i seniorhuset, som har sagt, at det her gider jeg ikke”, lyder det fra Dorrit.
“Selvfølgelig har huset en række praktiske begrænsninger, men jeg tror, at der er mange borgere, som ikke kender seniorhuset. Du kan så mange forskellige ting, som nærmest kun fantasien sætter en grænse for”, siger Dorrit, som siden hun trådte inden for døren ikke har haft tid til ret mange andre fritidsmæssige gøremål.
“Jeg har tidligere gået til gymnastik, men det blev lidt for hårdt fysisk. I stedet fandt jeg Qi Gong, som jeg går til hver uge. Her er der ikke noget med at snik-snakke mens det står på, men så møder jeg bare i god tid og får snakket inden og bagefter”, griner Dorrit.
Qi Gong er en bevægelseskunst, der stammer fra Kina. Qi Gong fremmer både den fysiske og mentale sundhed. Nogen kalder Qi Gong for meditation i bevægelse.
“Man har det bare godt i hele kroppen, når man er færdig. Så det kan jeg ikke undvære. Jeg har også været på forskellige workshops, så det er helt fantastisk”, siger hun.
Og når vi nu er ved bevægelse, så får Dorrit altså også tid til to gange om ugen at besøge motion & fitness-lokalet.
“Såvel det indholdsmæssige som det menneskelige er vidt forskelligt på de to hold. Vi bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget vi vil arbejde, så her får vi også før, under og efter tid til at snakke”, siger Dorrit, som i den grad er glad for at komme i seniorhuset, da hun får dækket alle sine behov.
Glødende B1909’er
Hvis man møder Dorrit og skulle komme til at snakke om fodbold, så vil man ret hurtig finde ud af, at hun er glødende B1909’er. Lige nu er der ikke ret meget at råbe hurra for i forhold til arbejderklubben fra Vollsmose, som frister en tilværelse i Danmarksseriens gruppe 3.
“Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen i B1909, da man bl.a. havde en underafdeling bestående af motion & fitness, tennis og lidt andet. Jeg har vel haft et ønske om at være modsat alle andre, så jeg har holdt med nierne, og det gør jeg stadig”, siger Dorrit med henvisning til alle dem, som holder med de stribede fra OB. Dorrit har dog også delt ud af sine frivillige kræfter til anden side af den odenseanske fodboldverden, da hun har været frivillig i den nu hedengangne fodboldklub FC Fyn.
“Jeg ser aldrig film i tv, så hellere noget sport, hvor det går lidt hurtig”, griner DorritQ
Altid positiv
En af de frivillige, som kender Dorrit rigtig godt, er Erik Grønlund fra Ældre hjælper Ældre. Erik er underviser i IT og har haft fornøjelsen af Dorrit gennem en del kursusforløb i årenes løb.
“Hver gang, vi skal have indskrivning til næste halvår, er jeg jo spændt på, om Dorrit stadig er med – og ja, det har hun været og er fortsat”, fortæller Erik.
Positive kursister med holdninger er ifølge Erik det allerbedste, man som underviser kan opnå.
“Dorrit er en super gevinst på et hold – også for de øvrige kursister. Hun er altid meget positiv, men har samtidig sine klare holdninger, som hun også giver udtryk for. Uanset hvilket emne vi arbejder med, så ser Dorrit altid muligheder og deltager aktivt hele tiden i bestræbelserne på at forny sine kompetencer”, lyder det rosende fra Erik.
Naturligvis er der på et hold nogen, der kender eller kommer til at kende hinanden rigtigt godt. Dorrit er meget bevidst om det og deltager aktivt.
“Det kan være samtaler, debatter og naturligvis kaffepauserne – som også til tider kan indeholde faglige elementer”, fortæller Erik og fortsætter.
“Jeg har gennem årene hos Ældre hjælper Ældre haft brug for hjælp fra kursisterne til forskellige praktiske opgaver, og med Dorrit på holdet har jeg aldrig gået forgæves – blot et lille pip og Dorrit stiller op igen og igen – uanset tidspunkt. Dorrit tager ansvar i alle henseender – uden at være den der ønsker at bestemme”, siger Erik.
Den helt store fornøjelse for Erik personligt er de mange skønne samtaler, han har med Dorrit.
“Her tænker jeg specielt på, at Dorrit altid møder tidligt, så mange gange har vi god tid til at udveksle faglige og personlige spørgsmål, inden undervisningen starter. Så en bedre kursist, hjælpsom person og rigtig god ven, kan jeg ikke ønske mig som frivillig underviser”, lyder det afsluttende skudsmål fra Erik Grønlund.
Klar til Sommerhøjskole – igen!
Når dette interview laves, så er seniorhuset midt i sin sommerferie. Som det er blevet mere end antydet undervejs i snakken, så er Dorrit rigtig glad for seniorhuset. Så glad at hun faktisk har tilmeldt sig den årlige sommerhøjskole, som gennem de seneste fem år har tyvstartet efterårssæsonen i Seniorhus Odense.
“Jeg har faktisk været med i alle årene, og det er lige spændende hver gang. Sommerhøjskolen er noget helt for sig med 50 glade højskoleelever og frivillige, som mødes og har det rart sammen. De første år var der ikke mange mænd med, men det har ændret sig en smule. Generelt er vi kvinder nok bedre til at komme ud af røret og ud i livet. Jeg tror, at mænd mangler at turde kaste sig ud i noget, som de ikke har prøvet før. Lidt lige som det at gå til lægen”, siger Dorrit.
Vi er ved at være ved vejs ende, men Dorrit får lige det sidste ord:
“Jeg vil gerne give en hånd med, hvis det er til nogens hjælp. Og jeg kan kun sige, at hvis jeg ikke havde seniorhuset, så ved jeg ikke, hvad jeg havde lavet. Seniorhuset har så meget at tilbyde, men kom selv ned og se og hør om det”.