Nyt multirum på vej – læs om konsekvenser

Seniorhus Odense fik i april 2025 meddelelse fra Odense Kommune om, at udmøntningen af den såkaldte ”Seniorlivspulje” (en del af Velfærdens Fundament) ville resultere i tre konkrete nyskabelser til glæde og gavn for brugere og frivillige af seniorhuset. Nu mere end et år senere kommer nyskabelserne til at omfatte:

  • indretning af nyt multirum* (i den nuværende Bygning 5E)
  • faste omklædningsrum i Motion & Fitness-lokalet
  • overdækket cykelparkering (ud mod Langesøstien)

Multirummet
Bygning 5E rummer i dag depot for kommunens dagplejere, men skal efter planen bygges om, så anvendelsen får karakter af et multirum med tilhørende mindre fast scene og AV-udstyr.

Adgang til Multirummet kommer til at ske gennem det nuværende Seniorhus Odense 2 via udvidelse af en eksisterende dør til en dobbeltdør.

Der vil i det eksisterende Seniorhus Odense 2 derudover blive etableret et ekstra toilet på den plads, hvor der i dag er et køkken-område.

Bordtennis får mere plads
Som en konsekvens af ombygningen og ibrugtagning af Bygning E vil der ske en række ændringer i det nuværende Seniorhus Odense 2. Det er i forbindelse med ombygningen arbejdet med et længe udtalt ønske at skabe mere plads til Mødestedets bordtennis-spillerne. Det sker ved, at bordtennis flyttes til det nuværende Mødelokale 3.

For at skabe plads til en form for foyer ind til Multirummet flyttes det nuværende billardbord ind i Mødelokale 4, mens det nuværende bordtennis-lokale flyttes ind i det nuværende Mødelokale 3. Det nye Mødelokale 3 er desværre mindre end det forrige, men der vil stadig være plads til ca. 16-18 personer samt AV-udstyret bestående af skærm samt projektor. Mødelokale 3 vil i øvrigt skifte navn til Mødelokale 2.

Konsekvensen af ovenstående er, at der således ikke længere vil være hverken noget Mødelokale 3 eller 4, men altså kun et Mødelokale 2. Og som en følge heraf vil en række aktiviteter desværre blive berørt og skal genhuses. Hertil håber vi på de berørtes aktiviteters forståelse.

Tidsplan
Det er planen, at flytningen af mødelokalerne vil ske i forbindelse med sommerferielukningen af Seniorhus Odense eller i ugen lige op til. Hvis den nuværende tidsplan for rømningen af Bygning 5E holder, så vil dette ske i løbet af juni. Straks efter sommerferien rykker håndværkerne ind omkring arbejdet med nyindretningen af Bygning 5E samt etablering af det nye toilet i Seniorhus Odense 2. Dette vil sandsynligvis også betyde nogle gener i forhold til færre parkeringspladser i området omkring Seniorhus Odense 2 og bygning 5E.

Der forelægger pt. ikke eksakte tidsplaner for arbejdet med etablering af de faste omklædningsrum i Motion & Fitness og den overdækkede cykelparkering ud mod Langesøstien.

______________
*primært til musik og sang, men lokalet kan bl.a. også anvendes til mindre koncerter, foredrag og let form for motion m.m.