Elektronikværkstedet

Elektronikværkstedet er åbent for seniorer (60+) bosiddende i Odense Kommune. Til stede i åbningstiden er der altid en frivillig tovholder, som kan hjælpe og vejlede dig.

Formålet med Elektronikværkstedet er at få konstateret, om et produkt kan repareres eller endegyldigt må skrottes. Selv om et produkt kan repareres, udsteder elektronikværkstedet ikke nogen garanti på holdbarheden.

Alle reparationer foretaget i Elektronikværkstedet, samt brug af værktøj og ophold i Elektronikværkstedet sker helt og holdent på brugerens eget ansvar.

Brugere medbringer eller skaffer som udgangspunkt selv materialer, men kan købes, hvis lager haves.

Vi opbevarer som udgangspunkt ikke ting, som venter på materialer.
Elektronikværkstedet eller seniorhusets reception modtager ej heller udstyr uden for Elektronikværkstedets åbningstid

Tovholdere kan bortvise brugere, som opfører sig uansvarligt eller ikke betjener apparater og værktøj korrekt.

Betaling
Det er som udgangspunkt gratis at få hjælp i Elektronikværkstedet, men vi modtager meget gerne donationer. Dette kan ske kontant eller via MobilePay nr. 94 225

Åbningstider
Elektronikværkstedet holder til i forbindelse med:
Træværkstedet, Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. 
Værkstedet har åbent torsdage kl. 13.00-15.00.
Lukkedage følger i øvrigt seniorhusets ferieplan afstemt med Odense-skolernes feriekalender.

Kontakt:
Har du spørgsmål vedr. muligheder i seniorhusets elektronikværksted, skal du være velkommen til at kontakte værkstedet. Du kan benytte nedenstående mail:
Mail: ev@seniorhus.dk

 Velkommen i Elektronikværkstedet i Seniorhus Odense!