Seniorinformationsmøder
For dig som snart bliver eller er blevet pensionist. Seniorinformationsmødet er et åbent hus-arrangement, hvor du får nyttig viden og inspiration til, hvordan du får eller opretholder et spændende og aktivt seniorliv.
Seniorhus Odense, Odenses Ældreråd og Odense Kommune står bag Seniorinformationsmøderne, og vi holder to møder om året i Seniorhus Odense, Toldbodgade 5 i Odense C:
- onsdag d. 25. november 2026 kl. 13.00-15.30
- onsdag d. 21. april 2027 kl. 13.00-15.30
- onsdag d. 17. november 2027 kl. 13.00-15.30
Seniorinformationsmøderne indeholder både informationsoplæg, markedsplads og rundvisning, og du kan deltage i de dele, du ønsker. Nye pensionister får automatisk invitation via e-Boks og Odense Kommune.
Informationsoplæg kl. 13.00-14.00
Vælger du at deltage i informationsoplægget, kan du få nyttig viden om fire forskellige emner:
- Få en præsentation af Seniorhus Odense.
- Hør Borgerservice fortælle om dine muligheder for bl.a. økonomiske tilskud.
- Få indblik i, hvordan Sundheds-, Omsorgs,- og Forebyggelsesforvaltningen
(SUF, Odense Kommune) kan støtte dig i større eller mindre grad, hvis du får behov. - Bliv klogere på Ældrerådets arbejde.
Markedspladsen kl. 13.45-15.00
Markedspladsen er et område med forskellige stande, som du kan bevæge dig imellem. Her er repræsentanter fra frivillige foreninger, organisationer og kommunen. Så kom ind og få en snak om et aktivt seniorliv, den digitale postkasse, biblioteket, FynBus m.fl.
Gratis kaffe/the og kage
Vi byder på gratis kaffe/the og kage kl. ca. 14.00 efter informationsoplæggene.
Tilmelding
Seniorinformationsmøderne er primært for “nyudklækkede pensionister”. Er du i den kategori, så vil du fra Odense Kommune modtage invitation til kommende seniorinformationsmøde via E-Boks. Du er også velkommen til at kontakte Receptionen i Seniorhus Odense. TILMELDING ER IKKE LÆNGERE MULIGT TIL D. 29. APRIL.
Tilmelding af foreninger m.m. til markedspladsen
Er din forening eller organisation interesseret i at få en stand på markedspladsen, skal en række krav opfyldes. Download optagelseskriterier for foreningers deltagelse på Markedspladsen – Kriterier for stand på markedspladsen
Opfylder din forening ansøgningskravet, skal du efterfølgende sende motiveret ansøgning via mail til arbejdsgruppen bag arrangementet: adm@seniorhus.dk


